LÆNGEHUSE
Eriksborg-parken er en ny udstykning i Silkeborg. Den nye motorvej vil få udstykningen til at ligge tæt på både Århus og Herning.

KVALITET, FUNKTIONALITET OG LIVSKVALITET
Eriksborg-parkens huse opføres i stilren dansk arkitektur. Facadeløsningen er med rene linjer og flotte detaljer, såsom gesims, der forener det moderne og det klassiske udtryk. Husene er designet som længehuse i et tidløst design med fokus på kvalitet og funktionalitet, hvilket sikrer et enkelt og fuldendt hus.

Boligerne opføres i traditionelle og gennemprøvede byggematerialer, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Facaden bliver muret op i en sten med struktur og i en mørk nuance, som står flot til det gråsorte tag og den sorte træbeklædning.

Husets design og materialer sikrer minimal vedligeholdelse. De sorte vinduer og døre leveres i den populære træ-alu kombination, som indvendig ligner det klassiske trævindue og udvendig er beklædt med en meget vejrbestandig aluminiumsprofil.

Alle huse opføres med et genindvindingsanlæg, som sikrer et godt indeklima. Anlægget genvinder varmen i huset, samtidig med at luften kontinuerligt skiftes og renses i hele huset.

Dit nye hus er primært orienteret mod havesiden, hvor facaden åbner sig med glaspartier og terrassedøre og lukker lyset ind i hjemmet. Carporten og det tilhørende redskabsrum skaber et privat rum i haven ved at skærme af mod vejen. Alt i alt er den overskuelige og private have, solrige terrasser og muligheden for etablering af gårdhave mod vejen med til at skabe det perfekte leverum for dig og din familie.

Det er essentielt i et Levehus.

Læs meget mere om Eriksborg-parken her

Martin Søgaard
Arkitekt og bygningskonstruktør

thumb