Gaardhavehus_nyt_1-plans_hus_dobbelthus

Ro i en travl hverdag

Disse eksklusive gårdhavehuse på Sommervej er til dem, der hylder fællesskabet, men foretrækker at kunne lukke døren efter sig. Her er masser at deles om og dejlig natur, hvor børn og voksne kan hygge sig i hverdagen.

Men bag gårdhavehusenes mure åbner privatsfæren sig. Her er der god plads til, at du kan nyde stilheden sammen med dine allernærmeste.

Udendørs har du både gårdhave og terrasser, hvor du kan få gavn af solen på alle tider af dagen. Indendørs byder gårdhavehusene bl.a. på en stor stue, køkken/alrum, en soveværelsesafdeling med eget badeværelse og en afdeling til børn eller gæster.
Alle gårdhavehuse har carport, redskabsrum og cykelskur.

Kvalitet, funktionalitet og livskvalitet er i fokus. Boligerne opføres i traditionelle byggematerialer, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Husenes facader bliver muret op i en brungrålige nuance, som kommer til at stå rigtig flot til træ/alu vinduer og døre som leveres i koksgrå. På husenes bagside og i gårdhaverne åbner facaderne sig op med smukke glasdøre, med udgang til terrassen.

Den overskuelige og hyggelige gårdhave samt den solrige terrasse indbyder til et godt stykke kød på grillen og et køligt glas rosé vin.