Inspiration til indretning af uderum
Menu

Menu

Ring Mail Til salg

Book fremvisning eller bliv kontaktet

Book fremvisning

Få mere viden om vores flotte projekter og bliv klogere på mulighederne, når I bygger med Levehuse.

Uderum til moderne funkishus

Emma og Nichlas bor i et funkishus i Virklund. De vandt sommerens billedekonkurrence, hvor vores kunder sendte billeder ind fra hverdagen i deres Levehuse.

Da vi skulle aflevere præmien, var vi så heldige at få en rundvisning i parrets have. Emma og Nichlas har selv stået for indretning, tilplantning og belægning – det er som altid helt uden for Levehuses entreprise, så det kan vi ikke tage æren for. Til gengæld vil vi meget gerne vise vores kunder, hvordan man skaber hygge og personlighed i en have i et nybyggerkvarter.

Emma og Nichlas er lykkedes med at få skabt nogle spændende og afskærmede uderum. De har brugt interessante materialer, som med deres form og farver tilføjer haven liv og et meget personligt præg.

Emma og Nichlas har været så venlige at lade os dele billeder fra deres have til inspiration for andre kunder. Emma har selv brugt instagram til at søge på haveideer og de har fået hjælp af venner og familie til at komme i mål med haveprojektet. Parret overtog funkisboligen på 130 m2, som er beliggende på en 439 m2 grund, i november 2020, og de er stadig i færd med at lægge sidste hånd på haven.

Når Levehuse afleverer nøglen til et nyt hus, er der ikke anlagt have. Dette står vores kunder selv for. Det er derfor interessant for os at vende tilbage og se, hvordan kunderne har indrettet udearealerne, og hvordan det komplimenterer huset.