Silkeborg til talnørden. Statistikker, data og fun facts om Silkeborg
Menu

Menu

Ring Mail Til salg

Book fremvisning eller bliv kontaktet

Book fremvisning

Få mere viden om vores flotte projekter og bliv klogere på mulighederne, når I bygger med Levehuse.

Silkeborg vokser

Vi indrømmer gerne, at vi er farvede i Levehuse. I mere end 12 år har vi bygget boliger i- og omkring Silkeborg, og vi glæder os over, at byen vokser både i omfang og mangfoldighed. For os at se, findes der ikke nogen by i Danmark, der gør det ligeså godt som Silkeborg.

I skrivende stund, oktober 2023, er Silkeborg vokset til at være Danmarks 8. største kommune, og i det første halve år af 2023 er indbyggertallet vokset med 693 indbyggere.

Det svarer til, at der hver uge flytter godt 26 nye naboer ind rundt omkring i kommunen. Det kunne være et helt 8 mands fodboldhold, 1 ny frivillig i lokalområdet, 1 sygeplejerske til vores sygehus, 1 lærer til vores skoler, 3 børnehavebørn, 3 skolebørn, 8 bedsteforældre og 1 ny iværksætter.

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken

Mere end halvdelen af tilflytterne, helt nøjagtigt 374, er mellem 20-39 år og er dermed et segment, vi kender ret godt i Levehuse – det er dem vi primært sælger huse til. Vi oplever bl.a. at unge børnefamilier, bosat i Århus, får brug for mere plads, og vender blikket mod det naturskønne Silkeborg blot 30 min. kørsel fra storbyen. Vi sælger hvert år Levehuse til unge Silkeborgensere, der vender hjem efter at have studeret i en anden by. Når uddannelsen er i hus og tanken om en familie melder sig, vendes blikket hjemad.

Kvadratmeterprisen for en bolig i Silkeborg kontra Århus er naturligvis også en væsentlig faktor for en ung børnefamilie.

Landets dyreste kommune er Gentofte med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 73.124 kr. / m2. Priserne er regnet ud fra alle de boliger der er til salg i de pågældende byer – og der er både medregnet nybyg og ældre boliger.

Kilde: Boliga

 

Vender tilbage til Silkeborg

Ifølge KL’s analysemagasin Momentum, er 41,9% af de 35-årige, der bor i Silkeborg Kommune (2022), borgere der enten altid har boet i kommunen eller som er hjemvendt til kommunen. I denne statistik ligger Silkeborg på en 18 plads ud af landets 98 kommuner i forhold at trække bysbørn hjem eller fastholde dem som borger i kommunen.  

Gruppen er defineret som andelen af personer der boede i kommunen i det år de fyldte 15, og som også gør det i det år de fylder 35. Der er taget udgangspunkt i generationen født i 1987.

På landsgennemsnit er det 38,7% der bor i samme kommune.

 

De mindre byer i Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommune udgøres foruden Silkeborg by af en række mindre byer samt landdistrikter. Landdistrikterne er afgrænset af personer, der bor uden for byområder eller i byer på mindre end 200 indbyggere. Ifølge Danmarks Statistik er der registreret 29 mindre byer i Silkeborg Kommune.

Vi har opført flest Levehuse i Silkeborg by, men har/har haft projekter i Gjern, Voel, Virklund, Sejs-Svejbæk

Silkeborg Kommune i 2050

Ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik vil Silkeborg kommune frem til 2050 vækste med 31% og dermed opnå et indbyggertal på mere end 130.000 borgere. Hvis fremskrivningen er korrekt vil Silkeborg i 2050 være den 6. største kommune i Danmark. Tallene i tabellen herunder er fra 1. kvartal 2023 – og siden da er Silkeborg allerede rykket en plads op i tabellen, og er som nævnt Danmarks 8. største Kommune.

Fremskrivningen peger på, at vi generelt bliver flere danskere. På landsplan stiger det samlede befolkningstal med 356.454 danskere, så vi i 2050 er 6.309.029 danskere.

Silkeborg i korte tal

13 fun facts om Silkeborg

  1. Danmarks og nordens højeste træ er en Douglasgran i Silkeborg Sønderskov, som strækker sig knap 55 meter mod skyerne. Træet er målt til at have en højde på 54,3 meter, en omkreds på 3,74 meter og en diameter på 1,19 meter.
  2. I Silkeborg Kommune ligger Danmarks største sammenhængende skovområde. Skovområderne udnyttes bl.a. til vandreruter, udsigtspunkter, mountainbiking, klatrepark, shelterpladser mm.
  3. Du kan køre på BMX, løbehjul, rulleskøjter og skateboard i Danmarks største skatepark på hele 6000 m2, der ligger ovenpå motorvejen i Silkeborg.
  4. Den højeste bygning i Silkeborg er papirtårnet: Papirtårnet er et 70 meter højt højhus bestående af 22 etager samt en parkeringskælder.
  5. I Silkeborg kan du sejle med Hjejlen: verdens ældste aktive hjuldamper, der stadig drives af den originale dampmaskine.
  6. Danmarks længste mountainbikenedkørsel findes i Vesterskoven i Silkeborg. Sporet er 17 km langt og inkluderer Danmarks længste blå nedkørsel der er 1,4 km lang.
  7. Silkeborg har en skovtrold i form af Stærke Storm: en træskulptur lavet af kunstneren Thomas Dambo, der gemmer sig i skoven ved Ørnsø.
  8. Hvert 3. år afholder Silkeborg Regatta: Danmarks største og ældste folkefest, der indebærer et stort fyrværkerishow.
  9. Udfor rådhuset i Silkeborg Langsø finder du et springvand, der er et af de største i Nordeuropa. Vandstrålen i springvandet sendes helt op til 30 meter op i luften.
  10. Almindsø med de populære søbade: Østre- og Vestre Søbad er en af Danmarks dybeste og reneste søer. Søen er 20 meter på det dybeste sted.
  11. Bymidten i Silkeborg er renoveret i 2021-2022 med ambitionen om at skabe Danmarks grønneste gågade. Derfor er der træer, træstammer, buske og blomster midt i bylivet.
  12. Silkeborg er den Kommune, der er rigest på søer. Silkeborg har 866 søer på mindst 100 m2. Tilsammen dækker søernes 2.680 hektar 3 % af kommunens areal.
  13. Belægningen på Silkeborg Torv er inspireret af Asger Jorns motiver – set oppefra dannet belægningen og beplantning bl.a. en fugl.